Er hypnose “alternativt”?

Når hypnose fremstilles på TV eller på sociale medier, er det ofte i en næsten overnaturlig sammenhæng. Når hypnose bruges til show, bliver det næsten til en tryllekunst. Så der er ikke noget at sige til, at mange tænker, at hypnose er “alternativt”.

En street-hypnotisør laver show på gaden. Det virker helt overnaturligt – men er det ikke

Der er ikke tilskud fra hverken det offentlige eller Sygeforsikring Danmark, så på den måde er hypnose og hypnoterapi at regne som alternativ behandling.

MEN der er også mange ting, der peger på, at hypnose er seriøst.

Først og fremmest forskes der i hypnosens gavnlige effekt. I Danmark er den største forskning sket på Århus Universitet, hvor professor Bobby Zachariae har kigget på bl.a. hypnosens muligheder for smertelindring.

I Danmark er der også en række læger, psykiatere, psykologer, tandlæger m.fl., der bruger hypnose i deres klinik. De er samlet i foreningen Dansk Selskab for Klinisk Hypnose (se deres hjemmeside HER).

På Videnskab.dk har man skrevet en artikel om hypnosens muligheder. Den kan læses HER

Jeg oplever tit, at folk siger “Jeg tror ikke på hypnose”. Måske fordi de tror, at hypnose er en tryllekunst eller måske tror de, at hypnose kun virker, hvis man tror på det.

Hypnose virker, hvis nogle bestemte forudsætninger, er til stede:

  1. Klienten skal ønske den ændring, som man kommer for (motivation).
  2. Klienten skal have en kreativ sans. Man skal kunne danne indre billeder.

Om man tror på det eller ej, er ligegyldigt.

Men det sker, at klienter bliver så overraskede over, hvordan det føles, at de spontant udbryder “Nej, det var for vildt”, når hypnoses slutter. Men man må gerne slutte med en følelse af en skøn oplevelse 🙂